Café Venskab

Bliv en del af et fællesskab! 

Café Venskab er et tilbud til 30-60 årige, der føler sig ensomme og som ønsker at møde andre voksne mennesker. Formålet er at skabe nogle fællesskaber, som skal være med til at bryde den langvarige ensomhed. Dette opnås ved, at styrke deltagernes evne til at opbygge og opretholde gode og stabile netværk, udvikle deres sociale færdigheder og give dem mulighed for, at dele deres erfaringer med andre mennesker. 


Et venskab gør en forskel – 

for det enkelte menneske og for en sag.


Café Venskab består af mindre netværksgrupper, hvor deltagerne sammen med andre kan finde måder, at bryde ensomheden gennem gode fælles oplevelser og social udvikling. Hver netværksgruppe består af op til ti mennesker og har tilknyttet tre-fire frivillige. 

Grupperne mødes regelmæssigt, og møderne består af to dele: Fælles aktiviteter og øvelser. De fælles aktiviteter fastlægges af deltagerne, og de frivillige i fællesskab. Øvelserne er en fast del af alle netværk, og har til formål at styrke deltagerens sociale kompetencer. 

Café Venskab drives en frivilligegruppe, som består af 2 aktivitetsledere og ca. 6-8 frivillige. 

  

Vores husregler: 

  • Vi viser respekt for hinanden og er opmærksomme på at alle har det godt.  
  • Vi holder den gode tone og bidrager til en god stemning. 
  • Vi er ikke en behandlingsgruppe. Vi er støttende, motiverende og lyttende overfor hinanden og giver plads til hinanden. 
  • Vi forpligtiger os til fællesskabet og deltager derfor stabilt i caféens netnærksgrupper - evt. fravær skal meddeles til aktivitetsledere.


Vi holder til i Lunden, Vestergade 74, 8600 Silkeborg.

Aktivitet

Vi mødes hver torsdag i Lunden til boller, the/kaffe og hygge.


Juli - Lukket (sommerferie)


Ensomhed kan ramme alle! 

Gammel som ung, høj som lav. Det påvirker ikke kun ens humør og mentale tilstand, det går også udover livskvaliteten og helbredet. 

  

Lige nu oplever mere end 350.000 voksne svær ensomhed. 

Ensomhed er et stort problem hos unge såvel som voksne. Selvom det er rigtig mange, så er det stadig ikke noget, vi snakker højt om. Det er derfor svært at bryde med ensomheden, både for den enkelte og for samfundet.  

  

Vi har i mange år beskæftiget os med ensomhed via en række aktiviteter. I 2014 gik Mary Fonden og Røde Kors sammen om at skabe fællesskaber for voksne danskere, der oplevede langvarig ensomhed. 

  

Med Café Venskab vil vi komme ensomheden til livs. Ingen skal føle sig alene.

Har du lyst til at blive en del af Café Venskab?


Kontakt

Lone Schelle

Email: lonsch@rodekors.dk

Telefon: 2190 3824

Nanette Stefansen

Email: nanste@rodekors.dk