Portræt af Christina Kristensen

En våger med hjertet på rette sted

Jeg har tit tænkt på, hvordan det er at være våger. At sidde ved en dødende og bare vente.

Vil jeg holde vedkommende i hånden, læse en historie højt, synge en salme, græde når det sidste åndedræt er taget, tage sig af de efterladte, vil jeg kunne tage mig sammen? Jeg tror at man skal være af den ”rette støbning” for at være våger, så for mig vil det desværre være utrolig hårdt og det vil aldrig kunne lade sig gøre. Jeg tager virkelig hatten af for de våger vi har, de gør et fantastisk stykke arbejde.

51-årige Christina har været frivillig patientstøtte på Silkeborg Sygehus siden 2013.

Hun har altid ville være våger, men troede at det krævede en sundhedsfaglig baggrund, hvad det ikke gør.

Under et teammøde fandt hun ud af, at Leif og Leo er vågerer, ”så hvis de kan, så kan jeg også” siger Christina.

Hun tog fat i kontaktpersonen for vågetjenesten og har nu været der i 5-6 år.

Efter 1 år blev hun spurgt om hun kunne overtage telefonen i perioder, ”og så endte den egentlig bare hjemme ved mig, og nu har jeg været aktivitetsleder i 3 år”, siger Christina og griner.

Der er meget at se til i vågetjenesten, sidste år vågede 13 frivillige i 600 timer, men alle gør det med stor glæde!

Udover det, så er Christina stadig at finde på Silkeborg Sygehus, hvor hun har 1-2 vagter om ugen.

Christina startede tilbage sidst i 90’erne som kørende sælger, der var hun i en del år, hvorefter hun sad med telefonsalg for WWF, her i 5-6 år.

En dag ringede hun til en virksomhed, som solgte kontaktlinser, og efter samtalen med ejeren sagde han ”nu har du fået penge ud af mig til et velgørende formål, jeg er nødt til at have dig til jobsamtale”, og så kørte Christina som sælger med kontaktlinser og solbriller i 4 år.

For 22 år siden gik Christina desværre ned med en fødselsreaktion og efter en del år fik hun en førtidspension. I dag har Christina det godt, for som hun så rigtigt siger ”jeg er blevet god til at have det dårligt”.

I sin hverdag nyder Christina alt med kultur, bøger, udstillinger mm. Hun har en kulturveninde, som hun sammen med besøger domkirker, deltager i forfatter foredrag, læser bøger, går ture, tager ud og spiser, og så har hun altid både en lyd-og en fysisk bog i gang. ”Mine dage er fyldte, så jeg har ikke brug for mere”.

Christina, en skøn kvinde med masser af smil, humor og en der våger.

Skrevet af Sanne Pabst