Portræt af Henning Poulsen

”Jeg er bare mig…”

Siger Henning, men Henning er ikke bare Henning. Henning er en hjertevarm, sjov og fortællende person, som jeg kunne lytte til i timevis.

Hans fortælling om barndommen på landet og forældrenes gård, hvor der først blev lagt rindende KOLDT vand ind i 1959, hvor han kun gik i skole hver anden dag, fordi ”sådan gjorde man på landet”. Hennings brødre kom ud og tjene på andre gårde som 13-årige og han selv som 15-årig.

Han mistede på en måde kontakten til brødrene og som han siger ”så har jeg først lært dem rigtigt at kende som voksen”.

Jeg kan blive helt trist over, at man som 13-årig skulle ud for at tjene penge til familien, nogle børn måtte arbejde 14-16 timer om dagen!

Det må have været forfærdelig for børnene. Jeg ved godt, at det var en anden tid og sådan gjorde man dengang, men jeg er glad for, at man i dag tænker anderledes på børn og arbejde.

Den nu 77-årige Henning flyttede hjemmefra d. 1. maj 1962, for han skulle ud at tjene på en gård. Efter opholdet på gården endte, ville han gerne være landmand, så han blev uddannet med grønt bevis. Han blev aldrig aktiv landmand pga. dårlig ryg, så han læste i stedet videre til landbrugstekniker på regnskabslinjen. I 10 år arbejdede han som skatterådgiver og regnskabsfører – de første 5 år foregik på Landbrug og Husmandsforeningen i Kjellerup, og de sidste 5 år gik turen til Ulstrup ved Bjerringbro. Henning plejede at sige: ”Regeringen ødelagde vores skattelovgivning, så den var ikke til at arbejde med, jeg kunne i hvert fald ikke finde ud af det, så jeg fandt bare på noget helt andet” og derfor blev Henning pedelmedhjælper på en folkeskole i Thorsø og sluttede til sidst af, på Ans Skole.

Henning og hans kone boede tidligere på en lille landejendom i 31 år. I tiden der, var han med til at oprette en landsdækkende producentforening, hvor de forsøgte sig på at avle slagtekaniner. ”Vi regnede med, at vi kunne få Danmark til at spise kaniner, men danskere, de kan bare ikke spise kaniner”, siger han.

Det er nu 17 år siden Henning stoppede med at arbejde: ”Nu har jeg gået i 17 år og lavet ingenting, og jeg er blevet rigtig god til det, for jeg øver mig hver eneste dag” siger han med et grin. Henning bruger dog noget af tiden på at danse og især folkedans, som han danser med sin kone: ”Når jeg kan komme til det, så kan benene ikke rigtig holde sig i ro”.

De 5 børnebørn forsøger han at være sammen med så tit som muligt, ”men de er jo fortravlet unge mennesker”, siger han.

Han har været førstehjælpsinstruktør i 34 år i Røde Kors, været afdelingsformand i 23 år, været frivillig i Sygehustjenesten i 7 år og er nu frivillig besøgsven. Udover det så cykler han ture på en Christianiacykel med plejehjemsbeboer gennem Ældresagen.

Alt i alt har Henning brugt 55 år som frivillig i Røde Kors. ”Det er næsten to menneskealdre”, siger han og griner (en indforstået joke mellem Henning og mig). Hvad skulle vi gøre uden ildsjæle som dig, Henning! Det er det jeg siger, er man først kommet ind i Røde Kors, så bliver man bidt af det – og måske bliver man der, i en menneskealder eller to.

Skrevet af Sanne Pabst